Spændende kamerateknologi – Plenoptiske kameraer

En af de største beslutninger man tager som fotograf under en optagelse er at vælge hvor på motivet man vil stille skarpt. Og selvom moderne autofokus er blevet meget meget bedre med årene, så oplever jeg da selv engang imellem at kameraet ikke får stillet ordentligt skarpt. Der er ikke er noget mere ægerligt end at opdage at et muligt pletskud er blevet ødelagt af fejlagtig fokusering – hvis billedet er blevet for mørkt, hvis der er kommet en plet eller et uønsket element med i billedet, så kan det rettes i Photoshop, men hvis et billede er uskarpt, så er det lige til at kassere. Men nu er der en ny teknologi, som løser dette problem.

Det kaldes lysfeltsteknologi (Light field) eller plenoptisk teknologi gør det muligt at ændre radikalt på fokuspunktet EFTER at billedet er taget. Det sker ved hjælp af en masse mikrolinser, som er placeret foran billedsensoren – en slags optik indeni kameraet. Disse mikrolinser kan i modsætning til de nuværende kameraer, som kun ser lyset fra én linær retning, se al det tilstedeværende lys fra alle retninger. Kameraets firmware kan så bruge det data til at beregne retningen af al det indfaldne lys.

Fotografen kan derfor sidde foran en computer og efterfølgende korrigere fokus efter behag. Jeg kan personligt se en masse positive muligheder i denne teknologi. Aldrig mere slørede billeder samt muligheden for at ændre mening efter en optagelse lyder meget tiltalende.

Teknologien har også andre fordele. Da det ikke er nødvendigt at fokusere optikken inden man tager et billede vil udløsertiden også blive hurtigere, hvilket bestemt også er en fordel til fx. sport- og bryllupsfotografering. Og da fokus kan rettes til efter optagelse kan man bruge optikkens største blændeåbning til alle billeder, hvis giver kortere lukketider og derved færre rystede billeder samt muligheden for ikke at bruge flash i visse situationer. Sidst med ikke mindst så kan plenoptisk fotografi også lave 3D billeder, da kameraet beregner alle afstandsinformationerne for lyset.

Lytro

Der er dog også nogle ulemper og problemer, der skal løses før denne teknologi bliver hvermandseje. De mange mikrolinser er meget dyre at producere til store billedesensorer, så indtil videre er plenoptiske kameraer kun tilgængelig i 1.2 megapixels opløsning. Adobe er dog ved at udvikle en 100 megapixel plenoptisk kamera som “kun” bruger 19 specialformede linseelementer, som der er håb for bedre kommercielle plenoptiske kameraer i den nærmere fremtid.

Kilder: www.lytro.com & www.notcot.com

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s