Introduktion til farvestyring – del 2 af 2

Et af de vigtigste led i kontrolleret farvestyring er korrekt kalibrering af computerenskærmen. Dette er et essentielt skridt for enhver fotograf, der gerne vil printe billeder med en forudsigelig farvegengivelse. Hvis en computerskærm ikke er kalibreret ordentligt, så vil en stor del af billedredigeringensprocessen være overflødig, da det ligefrem kan være en ulempe at redigere i farverne.

Visuel justering af farver og kontrast

Den nemmeste, men desværre ikke mest præcise, metode til skærmkalibrering er at justere lystyrken og kontrasten for skærmen visuelt. Det kræver ingen farverprofiler, så det er en god løsning for den almindelig bruger, og et godt udgangspunkt for fotografer.

Nogle gode råd inden man begynder at justere indstillingerne for en computerskærm er at lade den varme op i mindst 15 minutter inden, så alting har den rette arbejdstemperatur. Sørg også for at der ikke er genskin fra vinduer eller kraftigt sollys, der rammer skærmen og påvirker resultatet. Sidst, gå ind i indstillinger for skærm i dit styresystem og tjek at det er indstillet til at vise farver i 24-bit. (Og ikke 16-bit) Gamma indstillingen skal stå på 2.2.

I Mac OS  X 10.8 Mountain Lion er der under Indstillinger -> Skærm -> Farver en nem funktion til at kalibrere skærmen, som jeg gerne vil anbefale at bruge.

moncalib_highlight_8step    moncalib_shadow_8step

Højlys-skala                                         Skygge-skala

Start altid din kalibrering med kontrasten sat til neutral, middel eller 50% alt efter hvad dine muligheder er. Indstil dernæst lysstyrken med fokus på skygge-skalaen og derefter kontrasten med fokus på højlys-skalaen. Hvis lysstyrken er for høj, så vil de dybsorte skygger syne grå, og hvis den er for lav, så vil der ingen detaljer være i skyggerne. (Det vil være en ens, sort flade)

Kalibrering af farveprofiler

I modsætning til normalen, så er alle tal desværre  ikke skabt lige når det kommer til computerskærme og farver. Som beskrevet i del 1, så kan den samme røde farve optræde lysere, mørkere eller mer eller mindre farvemættet end det var intentionen alt efter skærmtype og instillinger. Ideelt set så skulle en computerskærm ‘bare’ oversætte de indkodede farver i en billedfil til et standardiseret farverum, men det er desværre ikke så enkelt, så der skal 2 trin til en skærmkalibrering.

  1. Kalibrering
  2. Profilering

Kalibrering er processen med at indstille en computerskærm til et tilfredsstillende niveau, der omfatter de fysiske indstillinger for skærmen så som lysstyrke og konstrast. Kalibrering påvirker computerskærmens ‘Look-Up Table’ (Passende kaldet LUT), som er systemets farvereference tabel. LUT tager værdien af en farve, eksempelvis GRØN=50 og ‘siger’ så på skærm X: “Okay, jeg ved at GRØN=50 bliver vist lidt for mørk på skærm X, så hvis jeg konverterer GRØN=50 til GRØN=78 inden jeg sender farven til skærmen, så vil farven syne som GRØN=50, som det var meningen“.

LUT oversætter således de digitale farveværdier i en billedfil til nye værdier, der kompenserer for den specifikke skærms karateristika.

moncalib_lut2

Eksempel på hvordan en LUT tabel tilpasser farverne. Her er den blå farve ok, den grønne skal kun justeres et enkelt point, mens den røde ændres markant. 

Profilering er processen er beskriver en computerskærms kalibrerede status i form af en farveprofil. En farveprofil indholder beskrivelser af det farvespektrum, som en computerskærm er i stand til at gengive (Farverum) samt mængden af farvetoner (Gamma). Farveprofiler er vigtige, fordi forskellige skærme ikke nødvendigvis kan gengive det samme farvespektrum (Gamut fejl). Det er vigtigt at huske på, at farveprofiler ikke er 100% nøjagtige, men et middel til at opnå den bedst mulige løsning.

Test af skærmkalibrering

Den hurtigste og nemmeste måde at tjekke en skærms kalibrering er at se på en gråtoneskala som den herunder. Hvis skalaen er ‘glat’ og uden synlige vertikale streger eller tone-hop, så er det en god start.

moncalib_gradation2

Og da skærme, ligesom mennesker, ændrer sig med tiden, så kan det være nødvendigt at genkalibrerer en skærm hver måned.

Farvekalibreringsudstyr

En af de bedste metoder til både farvekalibrering og farveprofilering er at bruge en skærmkalibrator enhed. Eksempler på produkter er ColourVision Spyder, ColorEyes Display og Color Munki. Disse produkter skaber en unik LUT til den kalibrerede skærm.

Farveprofiltyper

Der er 3 overordnede typer farveprofiler, som alle prioriterer en bestemt farveegenskab frem for andre. Det handler i bund og grund om forskellige typer datakomprimering, som fotografer kender fra billedfiltyper som RAW og JPEG.

  • Relative colormetric
  • Perceptual colormetric
  • Absolute colormetric

Relative colormetric forsøger at bibeholde en nøjagtigt 1-til-1 forhold til farverne i farverummet. Perceptual colormetric forsøger at bibeholde nogle af farverne udenfor farverummet, selvom det kan resultere i afvigende farver indenfor farverummet. Perceptual colormetric har blødere farvetoneovergange idet hele farvespektret komprimeres, hvorimod relative colormetric springer toner udenfor farvespektret over. Fortsætter man sammenligningen med RAW og JPEG filer, så er perceptual = RAW og relative = JPEG. Programmer som Adobe ACE og Apple ColorSynch bruger perceptual colormetric.

Absolute colormetric er lig relative colormetric bortset fra måden de håndterer hvidbalancen på. Forskellen ligger i at relative colormretric ‘springer’ farver over for at få hvidbalancen til at stemme overens, imens absolute colormetric bevarer farverne præcist uden at ændre hvidbalancen. Nu lyder absolute colormetric som den umiddelbar bedste løsning for fotografer, så hvorfor er det ikke bare standarden? Det er fordi absolute colormetric resulterer i et farvetoneskifte alt efter medietype, når man printer. Hvis for eksempel det valgte printerpapir har tendens til blålige toner, så vil absolute colormetric ignorer denne tendens og printe farverne uændret, hvilket vil give en farveforskydning. Relative colormetric tager denne hvidbalance ændring med i beregningerne og kompenserer for det faktum, at det hvideste punkt har en blå tone.

Konklusion/anbefaling

Hvad er den bedste farveprofiltype for digital fotografering? Perceptual og relative er klart de to finalister. Valget afgøres af billedindholdet af det enkelte billede. Billeder med kraftige farver og en bred farvepalet vil være bedst tjent med perceptual colormetric. Bagsiden er tab af en smule kontrast i de moderate mellemtoner. Billeder med nedtonede farver, så som mange portrætter, vil være bedst tjent med brug af relative colormetric, da der typisk vil være færre farver udenfor farverummet i billedet, så det vil give den mest præcise gengivelse af bløde mellemtoner. Hvis man er i tvivl, så vil perceptual colormetric i længden være bedst til general brug.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s