20 HDR myter forklaret

(Ja, en top 20 liste må da være dobbelt så god som en top 10 :o)

HDR foto er ikke længere en ny teknik, men jeg føler, at der stadig er mange myter og fordomme omkring HDR, som kan skræmme nogle fra at arbejde med denne teknik. Det første, der skræmmer, er måske begrebet “fototeknik” – er det en helt ny og kompliceret måde at fotografere på, som skal læres fra bunden før den kan bruges? Kræver det en større investering i både dyrt kameraudstyr og dyre fotoredigeringsprogrammer? Svarene vil jeg lade være op til dig efter du har læst dette indlæg.

HDR står for High Dynamic Range, som betyder høj dynamisk spændvidde. Fotografisk betyder det billeder, der har en større tonal spændvidde end normalt muligt med en enkelt eksponering i et kamera.

Klassisk HDR består af 3 forskellige eksponeringer af det samme motiv, der kombineres i computeren.

Det skotske højland

Det typiske svar, når jeg snakker med andre fotografer, især nyere fotografer, om HDR, er, at det ofte bliver set lidt ned på. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg oplever tit, at HDR ikke bliver opfattet som en ‘stueren’ fotografisk teknik på lige fod med de klassiske dyder, men lidt som noget snyd. Min mening er, at det ikke er rigtigt, og jeg har derfor samlet en række argumenter imod de negative HDR myter:

1. Det er slet ikke nødvendigt at eksponere korrekt for at lave HDR billeder

Blænde, lukketid og ISO er jo bare overflødige detaljer, når man fotograferer HDR billeder, man laver jo 3, 5 eller måske endda 7 eksponeringer alligevel. Forkert, selvfølgelig betyder kvaliteten af eksponeringen noget for den færdige kvalitet af billedet, HDR eller ikke. Dette er en af grundene til at mange ikke får tilfredsstillende resultater med deres HDR billeder. HDR handler om dynamisk spændvidde, dvs. spændet mellem de lyseste og mørkeste toner i et billede. Hvis eksponeringerne ikke omfatter nok spændvidde til at optage detaljer i både skyggerne, mellemtonerne og højlysene, så går hele formålet med HDR tabt.

2. HDR bruges kun når billederne ikke er gode nok i sig selv og skal reddes i computeren

Der er nogle, der fejlagtigt tror, at HDR er en tryllestav, der på magisk vis forvandler dårlige billeder til bedre billeder. Forkert, HDR er en teknik, der bruges til at overkomme de tekniske begrænsninger, der stadig eksisterer i moderne kameraer, og dermed få ekstra kreativ frihed til at skabe billeder. Det bunder ud i, at kameraer ikke kan hamle op med det menneskelig øje, når det kommer til dynamisk spændvidde. Det kan derfor være nødvendigt at udvide dette dynamiske område for at få en mere præcis gengivelse af et motiv.

3. HDR er en foto-religion

Når jeg læser diverse diskussioner omkring HDR på fotosider på nettet og i fotoblade, så kunne jeg godt få det indtryk, at der er tale om en religiøs krig mellem HDR fortalerne og HDR haderne! Der er både evangelister og dommedagsprofeter, der kæmper for deres syn på sandheden om HDR. Især ‘realisterne’, der fortrækker deres HDR billeder så naturtro som muligt og ‘kreationisterne’, der mener, at HDR skal vise et forstærket, kunstnerisk billede af et motiv kan starte nogle voldsomt ophedede debatter, der om ikke andet beviser, at fotografer ofte er en meget passioneret gruppe mennesker. Jeg vil ikke tage side i den type debat, men blot anbefale, at alle fotografer bruger HDR teknikken til at skabe billeder, som de selv kan lide.

4. HDR er snyd, humbug og manipulation med virkeligheden

Til det vil jeg blot spørge om ikke al fotografering er det? Folk, der tror, at kameraet optager en minutiøs, troværdig gengivelse af alle motiver har misforstået noget grundlæggende omkring fotografering. Uden at det skal blive en dybere filosofisk lektion, så har fotografering (Her mener jeg manipulation af lys og farver, ikke tilføjelser eller sletning af elementer i et billede etc.), efter min mening, altid handlet omkring manipulation af virkeligheden i en eller anden form. Enhver indstilling på kameraet har til formål at ændre på lyset efter fotografens ønske. HDR er ikke anderledes i den respekt. Mennesker opfatter virkeligheden forskelligt, så det er kun naturligt, at fotografer gør det samme.

5. HDR programmer presser den dynamiske spændvidde til 100%

Det er forståligt, at, hvis man tror, at programmer som HDR Efex og Photomatix giver en 100% dynamisk spændvidde, og man kan blive skuffet, når man ser, at dette ikke er tilfældet. HDR programmer benytter et RAW konverteringsprogram, som, ganske som Adobe Camera Raw (ACR), konverterer RAW filer til JPEG internt idet de bearbejder filerne. Disse konverteringer er ikke lige så gode som fotografens øjne, så det er altid tilrådeligt at finpudse RAW filerne inden de indlæses i et HDR program. Specielt kromatisk aberration og billedstøj bør rettes så tidligt som muligt i forløbet.

Henne Strand, vesterhavet

6. HDR er lig med ‘tone mapping

Der er stadig mange, der forveksler HDR og tone mapping med hinanden. Det er IKKE det samme. Tone mapping er en proces, hvor et 32-bit HDR billeder ændres til 8 eller 16 bit. (Se min tidligere artikel om bitdybe i billeder) Denne proces er nødvendig for at kunne både printe men også vise billedet på en computerskærm. Tone mapping er også en metode til at lave pseudo-HDR billeder på, dvs. et HDR billede fra en enkelt eksponering frem for flere varierede eksponeringer. Nogle HDR programmer bruger og/eller tilbyder tone mapping som en funktion, så tone mapping kan være en del af HDR, men tone mapping alene øger ikke den dynamiske spændvidde i et billede.

7. HDR = Photomatix

Når de fleste fotografer snakker om HDR, så hentyder de ofte til processen med at indlæse en række billeder i et HDR program som Photomatix, som ordner det hele for dem. Jeg skal ikke spille hellig og påstå, at jeg ikke selv bruge et HDR program, men jeg vil gerne påpege, at der er mange andre teknikker, der kan øge den dynamiske spændvidde i et billede. Der er mange fotografer, især landskabsfotografer, der manuelt overlapper deres eksponeringer og masker dem af til et HDR billede. Et ekspemple herpå er Tony Kuyper, der arbejder med luminosity masker.

8. HDR handler om at reducere kontrasten

Det er en klassisk fejl, at forveksle den dynamiske spændvidde med øget kontrast. Som nævnt tidligere, så handler den dynamiske spændvidde basalt set om forskellen i lysstyrken i den mørkeste og lyseste del af motivet, der er fotograferet. Kontrasten handler om forskellen mellem den mørkeste og lyseste del af selve billedet. (Også kaldet den tonale rækkevidde) Dynamisk spændvidde handler om selve motivet, imens kontrasten handler om billedet. Formålet med HDR er at øge den dynamiske spændvidde af et motiv indenfor den mulige tonale rækkevidde for en 8-bit eller 16-bit billedfil. Hvis det dynamiske spændvidde øges ud over den tonale rækkevidde, så resulterer det i meget lyse skygger og mørke højlys, hvor der ikke er helt sorte og helt hvide pixels i billedet, hvilket betyder, at billedet bliver fladt og kedeligt at se på. Så husk at have sort og hvidt med i et HDR billede – øget kontrast giver som regel mere tiltalende og levende billeder.

9. HDR billeder er færdige, når de kommer ud af HDR programmet

HDR programmer er kun det første trin på vejen til flotte HDR billeder. Efterbehandling i fx. Adobe Photoshop er stadig en essentiel del af processen. HDR programmerne kan alene ikke redigere billeder med justeringslag, og der er mange tilføjelsesprogrammer og filtre, som det vil være synd ikke at benytte på et HDR billede.

10. De forudindstillende funktioner (Presets) i HDR programmer er alt du behøver

På den ene side kan man argumentere, at disse presets er designet af eksperter, så de må da være gode. Men tænkt også på hvor mange andre fotografer der er, der bruger dem. Vil du have, at dine billeder skal ligne alle andres? Nej vel. Desuden så kan en preset, der ser cool ud på et billede se forfærdelig ud på et andet. Jeg vil derfor på det varmeste anbefale at eksperimentere og lege med de forskellige indstillinger i HDR programmerne. Ligesom med Adobe Camera RAW, så er der frit lejde til at hive i de forskellige håndtag, intet er mere “ødelagt” end at det kan nulstilles bagefter igen. Find din personlige stil på denne måde, selvom det tager lidt længere tid at arbejde med billederne.

Nørrestrand, Horsens

11. Ekstreme indstillinger giver ekstremt gode HDR billeder

Som digital fotograf er man vant til at arbejde med et utal af skydehåndtag og indstillinger i redigeringsprogrammer. Men har du nogensinde oplevet, at du får det bedste billede ved at stille dem alle på maksimum? Selvfølgelig ikke. Noget af det sværeste ved HDR, især i begyndelsen, er ikke at overgøre tone mapping af billedet. Det er interessant og spændende at afprøve alle mulighederne (Som jeg også anbefalede i forrige tip) Men som med så mange andre ting i tilværelsen, så er mådehold ofte en god løsning. Og som også nævnt tidligere, så er balancen mellem hvad der er ser godt ud, og hvad der er for ekstremt i HDR op til beskueren. Så holder du af ekstrem HDR, så er det det du skal lave. Men det er min erfaring, at langt de fleste fortrækker HDR billeder, der kun lige overskrider grænsen mellem den naturlige og den ekstreme gengivelse af et motiv. Falder billeder udenfor dette område, så er det enten svært at relatere til eller kedeligt at se på.

12. Det tiltalende ved HDR billeder er den øgede dynamiske spændvidde

Mange vil sikkert sige “ja, selvfølgelig” til denne overskrift. Og jeg er da til dels enig i, at den øgede dynamiske spændvidde kan skabe fascinerende billeder, og mange motiver vil slet ikke egne sig til at blive fotograferet, hvis ikke det var for HDR. Men de fleste tænker ikke lige umiddelbart “Wow, sikke en fed dynamiske spændvidde” om et billede. Det er det typiske look ved et HDR billeder, som jeg er sikker på tiltaler folk – den øgede lokale kontrast, de mættede (men ikke overdrevne) farver og farveovergange samt den øgede struktur til elementerne i motivet. Humlen i et godt HDR billede, efter min mening, er at tilføje en grad af det unaturlige i et billede. Noget som får folk til at tænke, det var da ekstraordinært fotograferet, uden at det distraherer dem fra resten af billedet.

13. Mit kamera kan da lave HDR direkte i optagelsen, så det er ikke nødvendigt med ekstra programmer og redigering

De senere år er mange kameraproducenter begyndt at tilføje HDR funktioner direkte i deres kameramodeller. De fungerer typisk lige som HDR programmerne til computeren – de tager en række billeder med forskellige eksponeringer og blander dem sammen til et færdigt HDR billeder til fotografen. Det lyder da voldsomt tiltalende, ikke? Der er en god og en dårlig ting med HDR funktioner i kameraer. 1) De er automatiske. 2) De er automatiske. (Jo, det er med vilje, at jeg gentager mig selv her) Kilden til gode og spændende HDR billeder ligger i at have kontrol over efterbehandlingen og redigeringen af eksponeringerne. Hvis du lader kameraproducenten overtage den del af processen, så får du billeder, der ligner alle andres. Det er da for kedeligt. Desuden så kan automatikken ikke tage forbehold for individuelle detaljer i et motiv, hvilket kan resultere i nogle mystiske billeder. Som altid med fotografering, så betaler det sig at gøre en ekstra indsats for de gode billeder.

14. Det er strengt nødvendigt med et fotostativ til at optage HDR billeder

Jeg vil anbefale, at bruge et fotostativ så meget som muligt, når der laves HDR billeder, men det betyder ikke, at man ikke kan lave HDR billeder med håndholdt kamera. Øvelse gør mester, og HDR programmerne bliver konstant bedre til at tage hensyn til kamerarystelser (Ghosting), så stop ikke med at tage HDR billeder, bare fordi du ikke har et fotostativ ved hånden. Der er desuden også flere steder i mange storbyer, for eksempel i London, hvor man slet ikke må bruge fotostativer (De er bange for, at de kan bruges til at affyre raketter osv. fra!!), så der giver det sig selv at forsøge med håndholdt HDR.

15. HDR dur kun med dyre kameraer

Dette gælder ikke kun HDR, men fotografering generelt. Dyre kameraer er ingen garanti for gode billeder. Jeg kender masser af superdygtige fotografer med små og/eller mellemklasse kameraer, og de tager fantastiske billeder. (Uden at nævne navne, så har jeg da også mødt fotografer med udstyr, som vil kræve en større lotto-gevinst for almindelig mennesker, og som nok burde have brugt pengene på et fotokursus først.) Mit bedste råd er at lade prisen på dit kamera følge med dine fotografiske ambitioner og kunnen. Du vil helt sikkert nå et punkt i din fotografiske kunnen, hvor dit kamera kan blive en hæmsko for din videre udvikling, men til den tid ved du nok til at vide, hvad det er, som du mangler i et nyt kamera.

Nørrestrand HDR

16. HDR dur kun til kontrastfyldte landskabs- og arkitektur-billeder

HDR er løsningen på de tekniske begrænsninger i et kamera (jvf. myte #2). Det er derfor fjollet at bruge tid og energi på at lede efter kunstige problemer til løsningen. Se efter motiver, der er tiltalende. God komposition med ledende linjer og en god dybdeskarphed er altid et godt udgangspunkt. Hvis det motiv du falder for egner sig til HDR, så er det kun godt. HDR kun for HDR’s skyld er spild af tid.

17. Mere dynamisk spændvidde = mere realistiske billeder

Modargumentet til at HDR er løsningen på begrænsninger i kameraerne kunne være at tro, at jo større dynamisk spændvidde, der er i et billede, jo mere realistisk er det så. Og selvom det menneskelige øje er kameraet overlegent, så er ikke muligt at se både et veloplyst interiør og glødetråden i en elpære i en loftslampe samtidigt. Presser du HDR teknikken med tilpas mange eksponeringer, så kan du sikkert nok få begge dele frem på et billede, men det vil ikke se naturligt ud. Sådanne forsøg ender ofte med kedelige, udvaskede billeder jvf. myte #8. Nogle gange er mindre bare mere.

18. HDR forbedrer alle slags billeder

Selvom HDR er en super teknik til utroligt mange motiver, så er der visse, der skal tages ekstra hensyn til. Her tænker jeg især på portrætter. HDR fremhæver alle små detaljer i et billede, og det er ofte ikke godt for modellens hud. Kan man så ikke bare give baggrunden en omgang HDR? Jo, men ofte vil baggrunden så komme til at trække opmærksomheden væk fra modellen, hvilket som regel ikke er meningen med et portrætbillede. Man kan eventuelt blande forskellige eksponeringer sammen manuelt hvis man gerne vil have tilføje en lille snert af HDR kant til sine portrætbilleder.

_NIK1498 (1) Extreme Sepia

19. Flere eksponeringer giver bedre HDR billeder

Dette er nok en af de vanskeligere problemstillinger. Der er noget om det nemlig, men dog en del mindre end mange tror. For det første, så afhænger det optimale antal eksponeringer af det øjeblikkelige motiv. Mere er ikke nødvendigvis bedre. Min erfaring er ofte, at 3 eksponeringer (En under-, en mellem- og en overeksponering) er tilstrækkeligt nok til at lave et godt HDR billede. Flere eksponeringer er ofte spild af både tid og hukommelseskort. Der er desuden en øget risiko for at den forlængede optagetid (Ikke eksponeringstiden!) kan resultere i slørede bevægelser i billedet. For eksempel hvis skyerne bevæger sig hurtigt over himlen. Fordelene ved at skyde for eksempel 9 forskellige eksponeringer af et motiv, er, at man kan ikke behøver at bruge dem alle i HDR programmet efterfølgende – man kan udvælge de bedste i ro og mag ved computeren.

20. Man kan tage ikke tage HDR billeder af ting i bevægelse

Det er rigtigt, at bevægelser imellem de forskellige eksponeringer til et HDR billede kan ødelægge det. Men det er muligt, at bruge afmaskningsteknikker og andre funktioner i HDR programmerne til at kompensere for bevægelsen (Se for eksempel dette link). Det giver mere arbejde i efterbehandlingsprocessen, men det kan samtidig også en mulighed for at lave nogle kreative HDR billeder.

Kalø Vig

Konklusion

Myter er noget spøjst noget. Ofte startes de af folk, der ikke ved nok om et emne, som måske mangler den tekniske indsigt og evner eller som måske bare ikke har tænkt sig nok om. Mit sidste råd i dette indlæg er: Hav et åbent sind og være skeptisk, når folk prøver at begrænse dig som fotograf. Prøv altid selv at danne dine egne erfaringer. Det er den bedste måde at lære på, og tit vil du finde ud af, at folk tager fejl. (Inklusiv mig selv selvfølgelig) Så læs dette indlæg som mine erfaringer og så håber jeg blot, at de kan hjælpe dig til bedre (HDR) billeder.

Den observante læser vil have lagt mærke til, at jeg ikke har skrevet om hvordan jeg laver HDR billeder i dette indlæg. Det er fordi det er emnet til næste indlæg, hvor jeg også giver et eksempel på min HDR arbejdsgang.

Advertisements

One thought on “20 HDR myter forklaret

  1. Pingback: HDR work flow | Kanonfotografen – Søren Udby

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s