HDR work flow

I dette blogindlæg vil jeg lave en gennemgang af min arbejdsgang, når jeg laver HDR billeder. Jeg håber, at ved at vise processen trin-for-trin, at noget af mystikken omkring HDR forsvinder, og at flere, især nyere, fotografer vil forsøge sig med teknikken.

Der er 2 essentielle dele til HDR processen:

  1. Selve fotograferingen
  2. Efterbehandlingen af billedfilerne på computeren

Dette er min personligt fortrukne metode at arbejde med HDR på. Det betyder ikke, at der ikke er andre, og måske endda bedre måder, men jeg føler, at det bør være muligt for de fleste at skabe gode HDR billeder ved at følge denne tjekliste.

_NEF4035

3 eksponeringer (-1, 0, +1 = 0.5s, 1s, 2s)), blænde 16, 14mm, pol filter, Scene Mode: Landskab, WB 10,000K – SIGMA 10-20mm

Fotograferingen

Første trin er at indstille kameraet optimalt til HDR, som samtidigt også tager hensyn til de senere trin i efterbehandlingsprocessen. Her skyder jeg oftes 3 billeder i hurtig rækkefølge efter hinanden. Jeg bruger mit Nikon D7100 APS-C format kamera og et SIGMA 10-20mm vidvinkelobjektiv til næsten alle mine HDR billeder.

  1. Sæt kameraet på et fotostativ hvis du har et. Især ved undereksponeringsdelen kan lukketiden blive så lang, at det er meget svært at holde kameraet stille.
  2. Vælg manuel fokus og indstil fokus efter motivet.
  3. Stil kameraet på M (fuld manuel) – vælg den blænde du synes er passende til motivet. Jeg bruger ofte blænde 11 eller blænde 16 for maksimal dybdeskarphed. Indstil lukketiden efter lysmåleren i søgeren. Jeg vil anbefale, at ved motiver i modlys eller sidelys at indstille lukketiden et halv trin mørkere end lysmåleren viser er korrekt.
  4. Indstil hvidbalancen passende til motivet. Undgå autohvidbalance, da der kan forekomme små variationer i de forskellige eksponeringer.
  5. Vælg en lav ISO indstilling. Efterbehandlingen af billederne har en kedelig tendens til at fremhæve støj i billederne, så det gælder om at tage det i betragtning så tidligt som muligt i forløbet.
  6. Indstil kameraet til ‘bracketing‘ (Ofte markeret som BKT på kameraer). Bracketing får kameraet til automatisk at tage en serie billeder med forskellige eksponeringer, hvilket jo er ideelt til HDR. Vælg 3 billeder med minimum -1, 0, +1 eksponeringsvariation. Er er meget kontrast og/eller mange fine detaljer i motivet kan dette ændres til 3 billeder med -2, 0, +2 eksponeringsvariation. (Se eventuelt mit forrige blogindlæg omkring HDR myter, #19 vedr. antallet af eksponeringer)
  7. Stil kameraet til mellemhurtig eller hurtig billedtagning (Cl eller Ch i Nikon, Canon kalder det ‘Continous Drive‘). Så kan billederne tages hurtigt efter hinanden således at eventuelle bevægelser i skyer holdes til et minimum. Hvis du kan se, at lukketiderne blive længere end 1 sekund for hvert billede i serien, så behøves denne indstilling ikke.
  8. Sørg for at fotografere i RAW fomat! Det giver meget større frihed og bedre kvalitet i efterbehandlingen af billederne.
  9. Hvis muligt indstil kameraet til ‘Mirror Up‘ (Låst spejl) Dette reducerer risikoen for vibrationer under selve fotograferingen, hvilket kan gøre billederne en smule uskarpe. Hvis du ikke har denne funktion, så er det dog ikke en grund til at droppe HDR fotografering.
  10. Brug også en kabeludløser eller fjernbetjening hvis muligt, da dette også minimere risikoen for at kameraet bliver rystet.
  11. Sørg for at funktioner så som Aktiv D-Lightning og andre eksponeringskompenseringsfunktioner er slået fra inden du begynder at tage din serie billeder.
  12. Vær også opmærksom på hvis du har indstillet kameraet til en bestemt billedprofil, for eksempel “Landskab” eller “Portræt”. Sørg for at det passer til motivet.
  13. ENDELIG: Tag din serie billeder :o) Bracketing funktionen nulstilles ofte efter hver serie, så husk at indstille den igen, hvis du skal tage flere HDR billeder.
  14. Når du ser din nyligt optagede billedeserie bag på dit kamera, så kan det ofte se ret elendigt ud, men mist ikke modet. Første billede skal være næsten helt mørkt, det mellemste bør se rimeligt ud og det sidste skal være ret overbelyst. Det er altså sådan HDR fungerer.
  15. Bonus tip: Jeg tager ofte et billede, som regel af min tommelfinger, efter hver serie HDR billeder. Så er det nemt at se hvor den ene serie slutter, og hvor den næste begynder.
Søvind skov III

3 eksponeringer (-1, 0, +1 = 1/16s, 1/8s, 1/4s, blænde 16, 10mm, Scene Mode: Landskab, WB 6000K – SIGMA 10-20mm

Efterbehandling – Adobe Camera RAW + HDR Efex Pro 2

Jeg bruger et mix af Adobe Camera RAW (ACR), Niksoft HDR Efex Pro 2 og Adobe Photoshop CC til at behandle mine HDR billeder. De 3 forskellige eksponeringer i en billedserie bliver blot kaldet billedserien efterfølgende.

  1. Åben en billedserie fra Adobe Bridge i ACR (Samtidig) – Marker alle 3 filer over til venstre i vinduet, og vælg det sjette faneblad, ‘Lens Corrections‘ i menuen til højre. Vælg dernæst faneblad nummer 2 ‘Color‘ (Mellem ‘Profile‘ og ‘Manual‘). Sæt flueben i boksen ‘Remove Chromatic Aberration‘ – dette fjerner eventuelle farveforstyrrelser lang kanterne i motivet.
  2. Sæt flueben i ‘Enable Lens Profile Corrections‘ under ‘Profile‘ fanebladet stadig under ‘Lens Corrections‘. Dette fjerne eventuel pude- eller tøndefortegning i billederne samt eventuel vignettering.
  3. Tjek at alle 3 billeder har den samme farvetemperatur. Dette er ekstra vigtigt i HDR panorama billeder.
  4. Lav eventuelle andre rettelser i billedeserien, for eksempel ‘Clarity‘, ‘Saturation‘ osv.
  5. Tjek at ACR åbner dine billeder i 16-bit. (Se nederst i denne artikel hvordan)
  6. Vælg nu ‘Done‘ nedetst til højre i ACR. (Ikke ‘Open‘!) ACR gemmer nu de ændringer til RAW filerne i en side fil.
  7. Tilbage i Adobe Bridge vælg de samme tre billedfiler igen, som du lige har haft igennem ACR. Øverst i menulinjen vælger du ‘Tools‘ -> ‘Google‘ -> ‘Merge to HDR Efex Pro 2‘ (Google købte Niksoft sidste år). Billederne åbnes nu i HDR Efex Pro 2
  8. Klik på ‘MERGE DIALOGUE‘ i det ny vindue. Det tager som regel noget tid for billederne er klar til næste trin.
  9. I det næste vindue kan du vælge indstillinger for ‘Alignment‘ og ‘Ghosting‘. Vælg også den overordnede eksponering ved hjælp af det lille skydehåndtag under billedet. Afslut med at klikke på ‘CREATE HDR’ knappen.
  10. Så er vi kommet frem til hoveddialogvinduet for HDR Efex Pro 2. Det er her, at en stor del af HDR effekten skabes. Eksperimenter med de forskellige ‘Presets‘ til venstre og indstillinger ne højre indtil du er tilfreds med billedet. Dette er individuelt efter smag og behag. Mit bedste råd er dog at undgå indstillinger, der skaber haloer langs kanterne i motivet – det er sjældnet pænt til billeder. Klik på OK for at åbne billedet i Photoshop.

Ved Nørrestrand #003

Efterbehandling – Adobe Photoshop CC + Niksoft filtre

  1. Jeg starter altid med at køre filteret “Dfine 2” fra Niksoft – det fjerner enkelt og effektivt den ekstra støj, der er kommet i billedet pga. HDR processen.
  2. Jeg holder meget af kontrastrige, detaljerede billeder, så jeg bruger meget ofte Color Efex Pro 4’s ‘Detail Extractor‘, ‘Pro Contrast‘ og ‘Tonal Contrast‘ filtre til at give mine billeder en omgang oomph! Det trækker de fine detaljer i sten og træ frem, og giver det en flot struktur. Skaber det for meget billedstøj i himlen, så masker jeg bare den af med en sort/hvid lagmaske.
  3. Tilbage i Photoshop bruger jeg næsten altid et justeringslag med ‘Curves -> Linear Contrast‘ til at øge kontrasten i billedet.
  4. Næste trin er at lave en kopi af baggrundslaget (Cmd+j / Ctrl+j), dernæst ændre det til et ‘Smart’ lag med ‘Filters -> Convert for Smart Filters‘ – dette gør det muligt at arbejde med ACR igen inde i Photoshop (Genialt!!)
  5. Start det nye ‘Camera RAW Filter’ og lav de sidste ændringer i farver og lys. Jeg benytter ofte ‘Luminance’ under det fjerde faneblad kaldet HSL/Grayscale til at give et ekstra boost til de blå toner i himlen, hvis det egner sig til motivet.
  6. Stadig i Camera RAW filteret tilføjer jeg ofte også en passende vignette til billedet. Det trækker fokus ind i billedet synes jeg.
  7. Når billedet er færdigt, så husk at gemme det både som en 16-bit PSD eller TIFF fil samt en 8-bit JPEG. Med 16-bit filen kan du altid vende tilbage og redigere i billedet igen uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det kan måske virke lidt overvældende med sådan en lang liste af punkter bare for at tage et enkelt HDR billede, men lad dig ikke skræmme, det er ikke så kompliceret, når først man får øvet sig lidt. Kameraindstillingerne, som jeg nævne her, har jeg for eksempel gemt i en brugermenu i mit kamera, så det er lynhurtigt at indstille kameraet til HDR optagelse.

Reklamer

One thought on “HDR work flow

  1. Pingback: 1. + 2. plads i fotokonkurrence | Kanonfotografen – Søren Udby

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s